Krav til udstyr til stævner

Nedenstående gælder normalt for nordiske stævner. Til mindre begynderstævner kan der fraviges fra reglementet.

Følgende er minimumskrav.

Våben og ledninger:

Hav altid minimum to våben/kropsledning med til stævnet. Hvis fægteren ikke medbringer reservevåben/kropsledning til pisten får fægteren et gult kort.

Tjek våbnene før stævnet: spidsvandring, vægt og manglende spidsskruer. Vær opmærksom på stævnekrav om klingelængde og/eller FIE-klingegodkendelse. Husk at medbringe reparationsgrej til stævnet, så fejl kan udbedres mellem kampene.

Klubbens våben er sjældent godkendt til stævnebrug. Typisk mangler der spidsskruer og de kan sjældent holde vægt og spidsmål.

Kropsledninger skal tjekkes for periodiske fejl og irrede bøsninger.

Fægtetøj:

Lange hvide sokker – det er et krav.

Fægtebukser FIE-godkendt til 800 NM

Fægtejakke FIE-godkendt til 800 NM

Maske FIE-godkendt til 1600 NM

Sikkerhedsvest FIE-godkendt til 800 NM (Skal ikke bruges af puslinge/miniorer. Kan IKKE lånes af klubben)

Fægtehandske der ikke skal være FIE-godkendt.

El-jakke til fleuret og sabel. Ingen FIE-krav, men skal fungere!

Jakke og buks er designet til enten højre- eller venstrehåndede. Det er ikke tilladt at bruge bukser/jakker til den forkerte våbenarm.

Navn på ryggen og flag på arm og ben er ikke nødvendigt til andet end FIE-stævner.

Udover det ovenfor nævnte udstyr er det fornuftigt at medbringe andet sportsudstyr: træningsdragt, drikkedunk, madpakke, håndklæde og ekstra t-shirts

FIE: 

FIE står for Federation International D’Escrime (Det internationale Fægteforbund).

FIE-godkendelse betyder altså at tøj/våbenfabrikanten er godkendt af FIE og at udstyret lever op til FIEs stævnekrav. FIE-godkendt fægtetøj er typisk mærket med 800 eller 1600 NM. Dette betyder at tøjet

kan modstå et tryk på 80 eller 160 kilos tryk pr. cm². Hvis man låner udstyr af klubben skal fægteren tjekke at udstyret er godkendt til det som stævnet kræver.

Klubbens masker er ikke alle godkendt til stævnebrug.

Generelt:

Tjek stævneinvitationen for udstyrskrav. Klubmesterskaber har ikke samme udstyrskrav som DM eller VM.