GODE RÅD ER DYRE, MEN IKKE HOS OS

Tilmelding til stævner

  • Følg med på hjemmeside og se opslagstavlen i salen. Som oftest søger vi for en koordineret tilmelding
  • Hvis du vil tilmeldes efter tilmeldingsfristen, skal du selv sørge for dette - det er ikke sikkert, stævneledelsen vil acceptere dette, men prøv alligevel.

Transport

  • Du skal som regel selv sørge for transport til stævner.
  • Samkørsel. Sørg for at arrangere samkørsel med andre fægtere og familiemedlemmer da der er mange penge at spare på fælles transport. Gør også opmærksom på, hvis du f.eks. har ekstra plads i bilen til andre deltagere.

 

Udstyr (se også krav til udstyr og huskelisten)

  • Ved hvert stævne er det vigtigt som minimum at huske følgende:
  1. FIE godkendt fægtetøj, inkl. sikkerhedsvest, maske, handske, sko og evt. el-vest.
  2. Minimum 2 fungerende våben pr. våbentype. Husk at teste inden stævnet.
  3. Minimum 2 fungerende ledninger pr. våbentype. Husk at teste inden stævnet.
  4. Værktøjskasse med lod, prøveapparat, fjedre, skruer, skruetrækker, tape m.m.

 

Mad og drikke

Sørg for, at have rigeligt med mad og drikke med - både til fægtere og familie. Husk f.eks.

  • Saft med rigtig sukker.
  • Drikkedunk.
  • Vand.
  • Mad med kulhydrater, f.eks. pastasalat.
  • Bananer.
  • Rosiner

 

Valuta

  • Da du ikke kan regne med at kunne anvende kreditkort alle steder, skal du sørge for valuta til:
  • Startgebyr
  • Køb i cafeteria under stævnet
  • Ved visse stævner er der undertiden salg af fægteudstyr (det kan desværre blive nødvendigt at købe nyt udstyr undervejs). Disse tager som regel imod kreditkort.

Ved selve stævnet

  • Der sker meget ved et stævne og der er megen støj. Det er derfor vigtigt at holde øjne og ører åbne.

Før kampene går i gang

  • Meld din ankomst ved registreringen. Husk at blive registreret i samtlige klasse og våben, du deltager i - og betal.
  • Vær opmærksom ved opråb til puljer og kampe (kan være vanskeligt at høre, sproglige problemer)
  • Check dine våben før kampene, så du har mulighed for at afhjælpe eventuelle fejl.

 

Under en kamp

  • Husk at tage dine ekstra-våben og -ledninger med hen til pisten. Du risikerer straf, hvis du ikke har det med.
  • Hav altid en drikkedunk med til pisten, så du kan få vædske under en kamp.
  • Husk at hilse på modstander og dommer både før og efter kampen.

 

Mellem kampene

  • Check dine våben mellem kampene, så du har mulighed for at afhjælpe eventuelle fejl.
  • Sørg for at spise og drikke jævnt. Det er hverken sjovt at fægte med proppet mave eller når man er sulten.
  • Check resultaterne, når de er tilgængelige. De ophænges som regel efter hver pulje. Resultaterne er vigtige for den videre seedning.
  • Vær opmærksom ved opråb til puljer og kampe (kan være vanskeligt at høre, sproglige problemer).

Hillerød fægteklub © Copyright